Artikler

Jeg oplever en stigende debat og fokus på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser, som f.eks. erhvervsuddannelserne. Mange mener, det er naturligt, at de unge vælger en gymnasial uddannelse, mens andre mener, det er en træls tendens, der har stået på i alt for mange år.

Der er mange historier og myter, som peger i retning af, at en skeptiker kan have ret. Forældre vil deres børn det bedste og udskyder det endelige valg om en kommende jobretning ved at anbefale et gymnasieforløb som boglig ungdomsuddannelse, der giver adgang til de videregående uddannelser og forbereder unge på at læse videre. Det sker nogle gange på trods af den unges egne ønsker om at ville være fx murer eller tømrer.

I over 10 år har jeg undervist på erhvervsuddannelserne, og en af de ting, jeg ofte hører fra mine elever på tømreruddannelsen, er, at de oplever en vejledning i grundskolen, som taler meget i retning af gymnasiet. Eleverne fortæller, at de oplever en meget dybdegående viden om gymnasiet som uddannelse, nok fordi lærerne selv har oplevet det tidligere i deres eget liv. Derved risikeres nemt, at eleverne oplever en meget overfladisk snak om erhvervsfagene, som lærerne måske ikke har så meget erfaring med, men derimod ofte dømmer på baggrund af erfaringer og myter om, hvordan håndværkere opfører sig i verdensbilledet.

I 2010-2011 satte Information.dk fokus på drengene i folkeskolen, her er nogle nøgletal fra deres artikelsamling – Hva’ så drenge:

Hvorfor er det så, at folkeskolen ikke vejleder flere drenge til at uddanne sig til lærere? Dermed kunne uligheden mindskes, og man kan øge mængden af mandlige forbilleder i folkeskolen, alt imens man opfylder en del af de 17 verdensmål fra FN (2015).

Tal fra en Studentum.dk-artikel om Sådan får vi flere piger ind på erhvervsskolerne (oktober 2019)

  • 29 procent af drengene vælger en erhvervsuddannelse, mens det kun er 14 procent af pigerne
  • 60 procent af pigerne vælger STX. Kun 36 procent drenge vælger det samme
  • 12 procent af drengene vælger HTX, altså en teknisk gymnasial vej. Det samme tal for pigerne er blot 5 procent

Hvordan får man oplyst lærerne i folkeskolen om erhvervsfagene? Vi mangler et nutidsbillede på håndværkets uddannelser. Vi oplever i stigende grad frafald på erhvervsuddannelserne, fordi eleverne ikke kan klare skærene. Fagene har udviklet sig, er blevet mere digitale, mere tekniske, og der stilles stigende krav til de unges evner. Flere almene fag på højere niveauer, svære matematiske udregninger, komplicerede konstruktioner, varmetabs- og energiberegninger, for ikke at glemme alle de nye og komplekse materialer erhvervslivet byder på. De skal indøves og kunne udføres korrekt for at undgå fejl i byggeriet.

I vores lokalområde mærkes en stigende indsats hos grundskolerne, de sætter mere og mere fokus på erhvervsuddannelserne og det kvalificerede valg af ungdomsuddannelse. Det ser vi f.eks. gennem stor interesse for vores Rullende Learnmark-aktiviteter, Skills Stafetten i 8. klasse og valgfag med fokus på håndværksfag i grundskolen.

I Undervisningsministeriets redegørelse for, hvad eleverne vælger, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019, kan resultatet af indsatsen høstes. I både Horsens og Hedensted Kommune har man nået målet om, at minimum 25 procent i 2019 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen. De flotte resultater viser, at der er en stigning fra 19,8% i 2015 til 25,4 % i 2019 som vælger en erhvervsuddannelse i Horsens. Hele 28,5% valgte erhvervsuddannelserne i Hedensted kommune. Det mål kan kun nås gennem et målrettet og frugtbart samarbejde på tværs af skoler, kommuner og ungdomsuddannelser.

Når en lærer fra folkeskolen spørger mig til råds, så starter jeg altid med at vise dem videoen om Das Handwerk, som visuelt fortæller, hvor mennesket ville være uden håndværkeren. Alt vi bruger, sidder på, kører i og bor i, er lavet af håndværkere, og der er brug for flere, som kan og vil opbygge verden.

Livet som håndværker er frit, man har ansvar for det, der laves, og man føler stolthed over de færdige resultater. Lønnen er god, og man arbejder som oftest kun 37 timer om ugen, hvilket er rigtigt godt, hvis man vil have familie og fritid i stedet for lange 60-70 timers arbejdsuger, som man hører om ved vennerne, der tog den gymnasieuddannelse. Det at kunne gøre noget selv med sine hænder har altid haft en stor værdi, f.eks. besparelser ved renovering, nybyggeri o.l., flere venskaber, større omgangskreds (alle vil gerne have en ven, der kan hjælpe med at hænge hylder og lamper op), og sjovt nok er det i 20-30’erne også populært ved valg af svigersøn til sin datter. Måske de selv samme forældre, som har vejledt deres datter til at vælge erhvervsuddannelserne fra til fordel for en gymnasial uddannelse.

Så hvad skal man vejlede de unge til i dagens Danmark?

Søg, prøv og vælg den uddannelse, der fanger interessen. Man skal lave noget, man synes er godt, måske endda sjovt. I Danmark er vi så heldige, at der findes et stort gratis uddannelsessystem, som kan byde på mange ting, men det må ikke blive en sovepude eller et hvilested, som udskyder de unges oplevelser i erhvervslivet. Få dem ud og oplev noget for måske at kunne tage et mere motiveret valg, frem for et vejledt eller presset valg fra forældre eller lærer.